Refusionspolitik

Gælder for køb på shop.baruel.com

1. Virksomhedsoplysninger

BARUEL
CVR-nr.: 26152348
Baunehøjvej 23
4780 Stege
Danmark
Tlf.: 25 47 55 76
E-mail: info@baruel.com

2. Aftaleindgåelse

Når du lægger en ordre i webshoppen, modtager du automatisk en ordrebekræftelse på e-mail. Ordrebekræftelsen er din kvittering for, at vi har modtaget din ordre.

Når vi afsender din ordre fra vores adresse eller lager, får du en ny mail fra os. Den mail er vores endelige bekræftelse på købet og indeholder oplysninger om forsendelsen.

For bestillingsvarer (fx stof med botanisk plantetryk, der laves efter ordre) betragtes aftalen som bindende, når du har modtaget ordrebekræftelsen. Bestillingsvarer sættes i produktion specifikt til dig og kan ikke annulleres, når produktionen er påbegyndt.

3. Priser og betaling

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inkl. moms.

Du kan betale med:

  • Kreditkort (Visa / Mastercard)
  • MobilePay
  • ApplePay og GooglePay

Beløbet bliver som udgangspunkt først trukket, når din ordre afsendes.

For bestillingsvarer, der fremstilles specifikt til dig (f.eks. stof med botanisk tryk), forbeholder vi os retten til at trække beløbet, når arbejdet sættes i gang.

For workshops og kurser bliver beløbet trukket ved tilmelding (se afsnit “Workshops og kurser” for mere information).

4. Levering

Vi leverer i Danmark. Vi afsender din ordre inden for 7 kalenderdage fra din bestilling, medmindre andet er angivet ved varen. Varer på bestilling (fx botanisk plantetryk produceret til dig) kan have længere leveringstid. Den forventede leveringstid vil fremgå af den enkelte varebeskrivelse.

Vi sender med en af vores faste fragtleverandører (fx GLS, PostNord eller DAO). Leveringsmetoder og fragtpriser fremgår i checkout, før du betaler.

Der er ikke fri fragt. Fragtomkostninger tillægges ordren ved checkout. Større eller skrøbelige varer kan kræve særlig levering. I de tilfælde kan fragt være dyrere end standardpakker. Det vil fremgå, inden du godkender ordren.

5. Fortrydelsesret (fysiske varer)

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler fysiske lagervarer hos os. Fristen regnes fra den dag, du modtager varen, eller får den sidste vare fysisk i hænderne, hvis du har bestilt flere varer i én ordre, som leveres enkeltvis. Hvis fristen falder på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsdag, forlænges den til den førstkommende hverdag.

Delvis returnering

Hvis du har købt flere varer i samme ordre, kan du godt fortryde eller returnere enkelte varer og beholde resten.

Sådan fortæller du os, at du vil fortryde

Du skal sende os en tydelig mail på info@baruel.com inden fristens udløb, hvor du skriver:

  • at du ønsker at bruge din fortrydelsesret
  • dit ordrenummer
  • hvilke varer du ønsker at returnere

Du kan også bruge standardfortrydelsesformularen nederst på siden og sende den til os.

Returnering

Når du har meddelt os, at du fortryder, skal du sende varen retur til:

BARUEL
Baunehøjvej 23
4780 Stege
Danmark

Varen skal være sendt retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at returnere.

Du betaler selv for returfragten. Du har ansvaret for, at varen er pakket forsvarligt ind ved returfragt, og du bærer risikoen for varen, indtil vi modtager den.

Varens stand ved retur

Du må gerne åbne pakken og se varen, som du ville kunne gøre det i en fysisk butik. Hvis varen er brugt på en måde, der går ud over, hvad man må i en butik, kan vi trække et beløb fra din refundering svarende til værdiforringelsen.

Eksempel: Du må gerne se og mærke et tekstil for at vurdere farve og udtryk, men du må ikke tage det i brug.

Original emballage

Varen skal returneres i original emballage. Mangler emballagen, eller er den ødelagt, kan det medføre en værdiforringelse, som vi fratrækker i din tilbagebetaling.

Tilbagebetaling

Hvis du fortryder hele dit køb, tilbagebetaler vi varens pris inkl. den billigste standardlevering, vi tilbyder. Hvis du kun returnerer dele af din ordre, tilbagebetaler vi kun prisen på de varer, du sender retur – ikke fragten.

Vi tilbagefører beløbet til samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet, medmindre vi aftaler andet. Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har dokumenteret, at varen er sendt tilbage.

6. Undtagelser til fortrydelsesretten

Følgende varer kan som udgangspunkt ikke fortrydes og returneres:

  • Varer, der er fremstillet særligt til dig, eller som har et personligt præg (fx tekstiler/botanisk plantetryk lavet efter bestilling)
  • Tjenesteydelser, som er fuldt leveret (fx gennemførte workshops eller kurser)
  • Gavekort (både fysiske og digitale)
  • Digitalt indhold, som leveres elektronisk uden fysisk medie, hvis du har accepteret levering inden fortrydelsesfristen

7. Reklamation (mangler ved varen)

Som forbruger har du 2 års reklamationsret efter købeloven, hvis varen har en mangel. Det betyder, at du kan have ret til at få varen repareret, ombyttet, få et afslag i prisen eller pengene tilbage, hvis fejlen ikke kan løses inden rimelig tid.

Hvis du opdager en fejl eller mangel, skal du skrive til os på info@baruel.com inden for rimelig tid. Reklamerer du inden for to måneder efter, du har opdaget fejlen, betragtes det altid som rettidigt.

Når du kontakter os, så send gerne ordrenummer, en kort beskrivelse af problemet og billeder af fejlen. Når vi har godkendt din reklamation, får du besked om næste skridt. Ved godkendte reklamationer dækker vi dine rimelige fragtomkostninger i forbindelse med returneringen.

Unikke produkter og variationer

Mange af vores produkter er håndlavede og kan derfor variere i udtryk, farve og form. Små forskelle betragtes ikke som fejl, men som en del af produktets karakter og værdi.

8. Workshops og kurser

Ud over fysiske produkter sælger vi også workshops og kurser.

Tilmelding og betaling

Tilmelding sker via webshoppen, og betaling foregår via kreditkort eller MobilePay. Din tilmelding er bindende. Der kan være egenbetaling på nogle kurser, afhængigt af materialeforbrug. Kurserne er ikke med overnatning.

Aflysning fra din side

Hvis du melder fra senest 8 uger før kursusstart, tilbagebetaler vi halvdelen (50 %) af kursusbeløbet. Hvis du melder fra senere end 8 uger før kursusstart, tilbagebetaler vi ikke beløbet.

Venteliste

Hvis et hold er fyldt, kan du blive skrevet på venteliste. Hvis der bliver en plads ledig, kontakter vi dig.

Bekræftelse af din plads

Hvis du ikke hører andet fra os, er du optaget på det ønskede hold. Senest 3 uger før kursusstart kontakter vi dig med praktisk info om tid, sted og hvad du skal medbringe.

Aflysning fra vores side

Et kursus bliver aflyst, hvis der er færre end 6 tilmeldte deltagere. Du får besked om en eventuel aflysning senest 3 uger før kursusstart. Hvis vi aflyser, tilbagebetaler vi det fulde kursusbeløb.

Fortrydelsesret på workshops og kurser

Når du køber en plads på et bestemt kursus med en fast dato, betragtes det som køb af en tidsbestemt tjenesteydelse. Der gælder derfor ikke den almindelige 14 dages fortrydelsesret som ved varekøb. Reglerne for afmelding og tilbagebetaling fremgår ovenfor.

9. Klager

Hvis du ønsker at klage over et køb, skal du først kontakte os på info@baruel.com, så vi kan prøve at finde en løsning sammen.

Hvis det ikke lykkes, kan du som forbruger indgive en klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager. Hvis sagen ikke løses dér, kan den indbringes for Forbrugerklagenævnet.

Du kan læse mere og starte en klage via Nævnenes Hus på https://naevneneshus.dk/start-din-klage.

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du også klage via EU-Kommissionens online klageportal (ODR): http://ec.europa.eu/odr. Når du indgiver en klage, skal du oplyse vores e-mailadresse: info@baruel.com.

10. Kontakt

Har du spørgsmål til din ordre, retur eller en reklamation, kan du altid kontakte os på:
info@baruel.com
Tlf.: 25 47 55 76

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og sendes til info@baruel.com, hvis du vil bruge din fortrydelsesret på en fysisk vare)

Til:
BARUEL
Baunehøjvej 23
4780 Stege
Danmark
info@baruel.com

Jeg meddeler hermed, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med mit køb af følgende vare(r):

Ordrenummer:
Varenavn(e):
Bestilt den:
Modtaget den:
Mit navn:
Min adresse:
Min underskrift (kun hvis formularen sendes på papir):
Dato:
Det ikke relevante overstreges.